Det gode formål – jul for alle

Tusind tak!

Når I køber årets juletræ på Skebjerggaard, så er I med til at støtte et godt formål. Vi donerer 25 kroner til Skt. Lukas Stiftelsen for hvert solgt fæld-selv træ. 

Skt. Lukas Stiftelsen er Danmarks første hospice for børn og unge. Jeres bidrag går ubeskåret til aktivitetskontoen, som dækker ekstra aktiviteter for børnene og de unge samt deres familier.

Sankt Lukas Stiftelsen – Lukashuset

Sankt Lukas Stiftelsen har en mere end 100 år lang historie som Diakonissehus. Det centrale er det diakonale arbejde, som søstrene i mange år bar alene. Da søstrene levede i et fællesskab på Stiftelsen, gik al indtægt, deres løn og hvad man ellers modtog til drift af Stiftelsens forskellige tilbud. Princippet med at alle gaver, arv og donationer går direkte til de tilbud/brugere, som de er givet til, gælder stadig på Sankt Lukas Stiftelsen.

Det betyder, at det donerede beløb ubeskåret går direkte til Lukashuset. Situationen er stadig den, at Stiftelsen stort set selv skal finansiere driften af Lukashuset. Glædeligt nok har af Regeringen afsat et beløb på 5 mio. kr på finansloven til støtte for Lukashuset – men da det koster årligt ca. 12 mio. kr at drive – så der er lang vej igen. Derfor modtages al støtte med stor taknemmelighed.

Støtten fra Skebjerggaards Juletræer går ind på Lukashusets aktivitetskonto, som dækker aktiviteter og oplevelser for familierne, de livstruede børn og deres søskende.

Tak fordi I støtter familierne i Lukashuset – Danmarks første hospice for børn og unge.

Vidste du – at Sankt Lukas Stiftelsen for 25 år siden også startede det første Voksenhospice i Danmark? De første 8 år for egne og indsamlede midler, før hospice blev sat på finansloven. I dag er der 19 voksenhospices i Danmark.

Du kan læse mere om Lukashuset på https://sanktlukas.dk 

Skebjerggaard Juletræer har siden 2004 støttet et godt formål – og vi har støttet i alle årene siden!

Oversigt over donationer fra Skebjerggaard Juletræer (de skæve beløb skyldes, at vi lægger alle småmønter oveni donationen):

Lukashuset 2023 – 9.375 kr

Lukashuset 2022 – 10.304 kr

Lukashuset 2021 – 9.552 kr

Lukashuset 2020 – 8.043 kr

Lukashuset 2019 – 13.062,25 kr

Lukashuset 2018 – 13.532,50 kr

Lukashuset 2017 – 10.943,75 kr

Lukashuset 2016 – 8.630 kr

FMBK (Familier med kræftramte børn) 2015 – 10.925 kr

FMBK 2014 – 13.025 kr

FMBK 2013 – 11.000 kr

FMBK 2012 – 10.625 kr

FMBK 2011 – 14.025 kr

FMBK 2010 – 17.000 kr

FMBK 2009 – 20.100 kr

FMBK 2008 – 22.350 kr

FMBK 2007 – 20.875 kr

FMBK 2006 – 20.325 kr

FMBK 2005 – 16.250 kr

FMBK 2004 –  8.950 kr